Produktnyhed Inline massiv
|
|
|
|
November 2010
Design-gulve med rene og klare linier - se hele sortimentet her
Woodfloor AS introducerer en ny serie parketgulve med rene og klare linier, som spiller på træsorternes fulde farveskala. Serien hedder ’Inline’ og er kendetegnet ved rækker af små stave, som tidligere kun er set ved fuldklæbet højkantparket.
Inline-serien indeholder lyse træsorter som ahorn, ask og eg, mens de mørke variationer af Inline er repræsenteret ved røget eg samt thermo eg.
Som noget helt nyt, kan almindelig eg og thermo eg leveres som NATwood. NATwood er en process, hvor træet varmes op og fyldes med naturharpiks/voks inden det afkøles igen. Med NATwood-behand- lingen bliver træet op til 60% hårdere (Brinell 5,9 ift 3,5 for normal eg) og udvidelse/kvældning reduceres med op til 50%. Dette gør, at anvendelsesmulighederne med denne type gulve, er langt større, da det også kan anvendes i mere fugtige miljøer, som for eksempel badeværelser og wellness-områder.
NATwood gør endvidere at træet bliver mere modstandsdygtigt overfor brændemærker og lignende, samt rengøring og vedligeholdelse bliver nemmere.
”Inline er et godt alternativ til almindelig højkantparket, da det er hurtigere at montere og efterfølgende kræver minimal vedligeholdelse. Endvidere er gulvet færdigt, når montagearbejdet er overstået, hvilket betyder at der ikke er noget slibestøv, der kan genere andre elementer i byggeriet, som for eksempel vægge og lofter” fortæller Woodfloor´s salgschef Lars Tommerup.
Yderligere oplysninger Salgschef Lars Tommerup tlf.23 31 55 84
|